Hos STUK Sønderjyllands Gymnasie tager en STX kun to år, men på trods af det, tilbyder vi et mindst ligeså fuldstændig fantastisk gymnasieliv med sublime sociale relationer og uforglemmelige minder som de treårige gymnasier.
Vi går ikke på kompromis med gymnasieoplevelsen, tværtimod fylder det stærke sammenhold og fællesskabet en stor del hos os.
Vi er den lille skole med det store hjerte ♥
Til trods for vores størrelse er der højt til loftet og plads til både alle og den enkelte. Alle interesser, forskelligheder og identiteter er velkomne, og værdsat - uanset om du kommer fra Toftlund, Toronto, Thy eller Tokyo, så uddanner vi selvstændige elever, der tror på sig selv og gerne vil udfordres fagligt.
På STUK Sønderjyllands Gymnasie har du som noget helt unikt mulighed for at bo på vores helt eget kollegie. Her vil du få tildelt dit eget værelse, men der er altid nogen i nærheden, som er med på en film i dagligstuen, en løbetur, eller en tur i fitness.
Der er frihed og ansvar, men altid en voksen i nærheden, hvis du gerne vil snakke.